Digital fartskriver

Vi hjælper dig med at følge lovgivningen

Med indførelsen af digitale fartskrivere d. 1. maj 2006 stiller myndighederne også krav om elektronisk opbevaring af data fra førerkortet og den digitale fartskriver. Disse data skal således opbevares på et eksternt medie, som er forsynet med et backup-system, der hindrer tab af data. Virksomheden skal opbevare alle oplysninger fra fartskriveren i minimum 12 måneder.

Fartskriverkort

Der findes fire typer af kort til brug i den digitale fartskriver

Førerkort: Et kort som er udstedt til en bestemt fører (chauffør). Kortet er personligt, og kan kun benyttes af den person, kortet er udstedt til. Førerkortet skal minimum tømmes hver 21. dag.

Virksomhedskort: Et kort som er udstedt til en virksomhed eller vognmand. Transportvirksomheden skal før ibrugtagen af et køretøj med digital fartskriver bruge dette kort til at aktivere fartskriveren, og man skal ligeledes deaktivere fartskriveren igen, før man skiller sig af med køretøjet, så den næste ejer ikke har adgang til disse data. Vognmanden kan kun udlæse data fra fartskriveren ved hjælp af virksomhedskortet. Fartskriveren skal minimum tømmes hver 2. måned.

Værkstedskort: Kort som er udstedt til et godkendt værksted for kontrol og reparation af digitale fartskrivere. En virksomhed kan ikke have både virksomhedskort og værkstedskort tilknyttet det samme CVR-nummer.

Kontrolkort: Kort som er udstedt til politiet.

Krav om udlæsning af data

Transportvirksomheden er forpligtet til at udlæse, gemme og sikre data fra den digitale fartskriver mindst hver 2. måned.

Transportvirksomheden er forpligtet til at udlæse, gemme og sikre data fra førerkortet mindst hver 21. dag.

Udlæsning af data

Der findes forskellige produkter og metoder til at udlæse de opbevarede data fra fartskriveren og førerkortet. Ejner Hessel har valgt at tilbyde vores kunder udlæsningsudstyr fra Actia, som også er den type, vores værksteder bruger for udlæsning af data.

Vognmandsvirksomheden skal ligeledes have et program, på PC'en hjemme på kontoret. Her opbevares data fra alle de fartskrivere og førerkort, der er tilknyttet virksomheden, og vognmanden kan gå ind og læse og analysere alle data og informationer om kørslen.

Derudover skal man have selve udstyret til at trække data ud fra fartskriveren. Enten kan man benytte en såkaldt D-Box, som via et kabel tilkobles fartskriveren, hvorefter man kan hente data og overføre dem til computeren. Man kan også tømme førerkortet direkte i D-Box'en, uden at det skal gå igennem fartskriveren. En sidste mulighed er, at virksomheden har en bærbar PC, de kan tage med ud i lastbilen, tilkoble den digitale fartskriver og herfra læse data direkte ind på computeren.

Hvis du ikke har lyst til selv at arbejde med det, kan du også bare køre ind til dit lokale Ejner Hessel lastvognsværksted, så udlæser vi data for dig. Du kan vælge at få dem udleveret på en CD, som blot skal gemmes ligesom de "gammeldags" køreskiver, eller vi kan sende dataudlæsningen via e-mail.

Kontakt

Kontakt din Ejner Hessel forhandler

For hjælp til aflæsning af fartskriver, kan du kontakte dit lokale værksted her: