80’erne. Mercedes-Benz på banen.

Klik dig igennem billederne herover, og dyk ned i Hessels historie.

I 80’erne grundlagde Ejner Hessel virksomhedens ry for at kunne levere komplette løsninger til transporterhvervet. Virksomheden forhandler trailere, påhængsvogne, kraner og andet udstyr til lastbiler. Det var kvalitetsmærker som Zorzi, Fruehauf, Leci og CMT.

I april 1987 var det skiftetid – Ejner Hessel A/S blev aut. Mercedes-Benz forhandler, og Ejner overtog Mercedes-Benz forretningen i Herning. Mercedes-Benz var et stærkt bilmærke, især inden for erhvervskøretøjer, da priser og afgifter dengang betød, at kun ganske få Mercedes personbiler blev solgt til private eller som firmabiler. Til gengæld var Mercedes-Benz’ program for erhvervskøretøjer et godt match til Ejner Hessel, der jo netop havde fokus på biler til erhvervslivet og nu kunne tilbyde Europas stærkeste udvalg af vare- og lastbiler.