Ejner Hessel generelt

AFBESTIL ELLER RET ORDRER.

Har du bestilt én eller flere varer, men efterfølgende fortrudt, kan du hurtigt og nemt annullere eller rette ordren. Efter din bestilling vil du pr. e-mail modtage en ordrebekræftelse fra os. I ordrebekræftelsen finder du et ordrenummer, og kontaktoplysninger til Ejner Hessel kunderservice. Herefter skal du blot rette henvendelse til Ejner Hessel kunderservice. Du kan rette eller annullere din bestilling helt indtil, at vi har færdigekspederet din ordre og dermed sendt den fra vores lager.

COOKIES.

For at få vores hjemmeside til at fungere som den skal, er Cookies nødvendige. De data vi indsamler, bruger vi primært til at måle trafikken på hjemmesiden. Cookies sørger blandt andet også for at gemme information om, hvordan du anvender vores hjemmeside – informationer som vi bruger til at forbedre siden, så du altid får den bedste oplevelse.

KUNDEOPLYSNINGER.

Du kan trygt bestille varer på vores webshop. De oplysninger du indtaster i forbindelse med et varekøb, passer vi godt på og behandler fortroligt. Dine oplysninger registrerer vi i vores database og anvender dem på følgende måde:

Standardoplysninger (De felter, der er påkrævet at udfylde)

  • Adresse: Vi bruger dine adresseoplysninger, når du bestiller en vare, du vil have sendt hjem til din privatadresse.
  • E-mail og telefonnummer: Disse oplysninger bruger vi til at komme i kontakt med dig i forbindelse med behandlingen af din bestilling.
  • Betalingskort: Oplysninger om dit betalingskort bruger vi til at gennemføre betalingstransaktionen. 

Ekstra oplysninger (De felter, som er frivillige at udfylde)

  • Ja/Nej til nyhedsbrev via e-mail: Du kan markere, om du vil give os lov til at sende dig vores nyhedsbrev. Hvis du gerne vil modtage vores nyhedsbrev, bruger vi din registrerede e-mail. Vi udsender typisk vores nyhedsbrev én gang i måneden.
  • Ja/Nej til SMS-beskeder: Du kan markere, om du vil give os lov til at sende dig oplysninger om, at vi har sendt din pakke fra vores lager. Du får også information om, hvornår du kan forvente at modtage din pakke.
  • Ja/Nej til Telefonopkald: Du kan markere, om du vil give os lov til at tage yderligere kontakt til dig i forbindelse med behandlingen af din bestilling.

Ejner Hessel A/S passer på dine oplysninger. Vi videregiver på ingen måde nogle oplysninger til tredjepart, med undtagelse af selskaber, der er en del af koncernen.

Alle data, der bliver oplyst af kunden i forbindelse med et varekøb bliver desuden behandlet fortroligt.

Vi sender dig e-mails i forbindelse med dit varekøb, men sender kun e-mails ud over det, hvis du eksempelvis har markeret, at du er interesseret i at modtage vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen – det gør du i bunden af nyhedsbrevet.

Ejner Hessel A/S sender dig aldrig e-mails, du ikke har sagt ja til at modtage.

Ved varekøb på vores webshop registreres købstidspunktet og din IP-adresse automatisk. Oplysningerne bliver kun anvendt i forbindelse med efterforskningen af svindelsager med betalingskort.

Al aktivitet på vores webshop bliver automatisk registreret i en logfil. Data i logfilen behandles anonymt og bliver udelukkende brugt til at føre statistik – eksempelvis en statistik over antallet af besøgende på webshoppen.

Når du har købt en vare hos Ejner Hessel A/S har vi jf. regnskabsloven pligt til at gemme dine oplysninger i minimum fem år. Hvis du har oprettet en profil på hos Hessel.dk, men aldrig købt en vare, kan du til hver en tid slette din profil og dermed slette dine oplysninger. Du sletter din profil ved at sende en mail til kundeservice@hessel.dk, hvor du angiver, at du gerne vil slette din profil.

Når du er registreret i vores system, har du altid mulighed for at få indsigt i dine oplysninger. Du kan desuden gøre indsigelse imod registreringen af nogle oplysninger i henhold til persondataloven.

Al data, vi registrerer, bliver sendt på almindelig vis, dog med udtagelse af de oplysninger om dit betalingskort vi modtager i forbindelse med en transaktion – de bliver krypteret og sendt via sikre servere (SSL).

MISTET KVITTERING.

Har du foretaget et køb, men har været uheldig at miste kvitteringen, så frygt ej. Send en mail til kundeservice@hessel.dk, husk at påfør så meget information som muligt.

TRACK & TRACE.

Når du er kunde hos os, kan du følge pakkens vej fra start til slut - fra bestillingsøjeblikket til den bliver leveret hjemme på adressen eller i din lokale Ejner Hessel-forretning. For at tracke din bestilling skal du blot følge det link som du får tilsendt via din ordrebekræftelse. Du kan til enhver tid se, hvor langt din bestilling er nået, for vi opdaterer oplysningerne døgnet rundt – ligegyldigt om det er GLS eller Post Nord, der leverer din pakke.

Hvis du vil have det fulde overblik over din pakkes rejse, kan du via bestillingssiden svare ”Ja” til Track & Trace-funktionen. Det gør, at du via e-mail vil modtage informationer om, hvornår din pakke bliver sendt samt løbende opdateringer omkring din pakkes location. Du får desuden tilsendt pakkenummeret, som typisk består af 11 cifre og ender på bogstaverne ”dk”. Eksempelvis: 12345678910dk.