1000 G-Klasser skal styrke forsvarets flåde
Rammeaftalen - omfang, ansvar og samarbejde
Forsvaret erstatter den aldrende GD-flåde med op til 1.000 nye G-Klasser. Med tildelingen får Hessel ansvaret for både leverance og eftermarked – fra initiallogistik og specialværktøj til løbende reservedelsforsyning og dokumentation. Det betyder én samlet partner, der følger bilen fra specifikation til daglig drift.
Aftalen kører i to spor: anskaffelse og vedligehold. Med danske underleverandører skalerer vi kapaciteten, så gennemløbstiden holdes kort og kvaliteten ensartet.


Varianter og opbygning - fra prototype til serie
Grundlaget for leverancen er en G-Klasse, der opbygges til Forsvarets opgaver. Første fase omfatter udvikling og test af prototyper – bl.a. en basisudgave og en Hjemmeværnsvariant med tagmonteret affutage. Efter afprøvning og godkendelse igangsættes serieproduktionen, hvorefter yderligere varianter til bl.a. Militærpolitiet og indsatslederfunktioner udfases løbende.
Opbygningen tilpasses opgaven: indretning, strøm/montering til udstyr, ergonomi og lys, og kommunikationsløsninger. Hver ændring dokumenteres, så service og reservedele er sporbare. Målet er høj funktionalitet i felten og enkel service i hverdagen.
Driftsikkerhed - uddannelse, deleflow og landsdækkende service
Et robust eftermarked er lige så vigtigt som selve bilen. Derfor omfatter opgaven uddannelse af køreinstruktører og mekanikere, adgang til specialværktøj og et deleprogram, hvor kritiske komponenter er reserveret på forhånd. Det minimerer ventetid, når et køretøj skal tilbage i tjeneste.
Med Hessels landsdækkende værkstedsnet koordinerer vi hurtig indskrivning, bugsering ved behov og løbende status, til bilen igen er indsatsegnet. Samme proces og samme kvalitetsniveau – uanset hvor i landet opgaven opstår. Resultatet er kortere nedetid, forudsigelig planlægning og fuld gennemsigtighed i hele forløbet.
