EJNER HESSEL

Luk
EJNER HESSEL
Privat
Erhverv
EJNER HESSEL

Har du spørgsmål?

Find din nærmeste afdeling eller kontakt vores kundeservice.

Ejner Hessel A/S

Jyllandsvej 4

CVR nr. 58811211

Tilbage

Kontakt os

Udfyld de nødvendige felter herunder og send os din besked/spørgsmål i kommentarfeltet, og så kommer vi retur til dig hurtigst muligt.

Privat
Erhverv

Luk

Find din bilLeasing & finansieringVærksted & service

Har du spørgsmål?

Find din nærmeste afdeling eller kontakt vores kundeservice.

Ejner Hessel A/S

Jyllandsvej 4

CVR nr. 58811211

Tilbage

Kontakt os

Udfyld de nødvendige felter herunder og send os din besked/spørgsmål i kommentarfeltet, og så kommer vi retur til dig hurtigst muligt.

Din kurv er tom.

Forside / Nye biler / Renault / 5 EV /

Test og anmeldelser

Renault 5 test & anmeldelser

Renault5 Test Anmeldelser 1.1

Klart den bedste elektriske minibil.

Bilbasen lægger ikke fingre imellem: Ingen i klassen kan måle sig med Renault 5 E-Tech. Her får man endelig en lille elbil, som både kører godt, ser godt ud og ikke sprænger budgettet. Designet er retro på den fede måde, og kabinen er gennemtænkt med gode materialer, fysisk knapbetjening og skarpt infotainment.

 

Køreegenskaberne løfter bilen helt op: affjedringen balancerer perfekt mellem komfort og kontrol, og styretøjet er præcist og naturligt – langt foran konkurrenter som ë-C3, Hyundai Inster og Mini Cooper E. Testeren kalder den en virkelig voksen elbil i miniformat.

 

Kort sagt: Renault 5 sætter standarden – og konkurrenterne i skyggen. Læs hele anmeldelsen hos Bilbasen her.

Den mest vellykkede blandt sine konkurrenter.

Renault har ramt plet med deres elektriske genfortolkning af den klassiske 5’er. Designet rammer retrotonen perfekt, og teknikken lever op til nutidens krav – men det er bag rattet, den for alvor skiller sig ud. Renault 5 E-Tech leverer den bedste køreoplevelse i sin klasse. Den føles kvik, komfortabel og præcis, og slår konkurrenterne fra Hyundai og Citroën på både vejgreb, rækkevidde og kabinekvalitet.

 

Kabinen imponerer med hurtig software, skarp grafik og detaljer, man sjældent ser i denne prisklasse. Bagsædepladsen er trang, men helhedsindtrykket er så stærkt, at testeren kalder det den mest vellykkede blandt sine konkurrenter – og afleverer nøglerne med vemod. Læs hele anmeldelsen hos Bilmagasinet her.

Renault5 Test Anmeldelser 1.2
Renault5 Test Anmeldelser 1.3

Så god som den ser ud.

Renaults elektriske charmeoffensiv fortsætter med den nye 5’er, som Motormagasinet bl.a. roser for sine køreegenskaber og pris. Med lav vægt og sportsligt komfortabel affjedring føles R5 agil og velafbalanceret – også i hurtige sving.

 

Testen fremhæver også muligheden for at koble 500 kg på krogen samt det høje udstyrsniveau sammenlignet med prisen - især i den lækre Iconic version, hvor man nærmest får det hele med. Alt i alt? En charmerende lille elbil med masser af værdi – læs hele testen her.

Renault 5 er Årets Bil i Europa 2025!

Det er næsten ikke til at begribe (og så alligevel), men for andet år i træk løber Renault med titlen som Årets Bil i Europa – denne gang tilfaldt den prestigefyldte pris Renaults elektriske charmetrold, Renault 5. Renault har været repræsenteret i finalen de seneste fire år, og det er især værd at bemærke, at deres elbiler MEGANE, SCENIC og senest Renault 5 har fået hhv. en 2. plads og to flotte 1. pladser.

 

Kom forbi og oplev Årets Bil i Europa 2025 hos Ejner Hessel i dag.

 

Se resultatet af hele afstemningen her.

R5 Coty Vinder
R5 TANNISTEST LP

FDM anmelder ifm. verdens største uafhængige biltest.

Renault 5 var i september 2024 et smut i Nordjylland ifm. den årlige Tannistest – også kaldet verdens største uafhængige biltest. Her var alle kandidaterne til Årets Bil i Europa 2025 samlet – en hæder som Renault SCENIC Electric desuden løb med i 2024 – og FDM var så heldige at få lov at låne ”den elektriske charmetrold” til en tur rundt i det Nordjyske, og det er der kommet denne anmeldelse inklusiv en kort video ud af.

Eksperterne er især vilde med

 

 

blue-circle-car

Udseendet

Det elektrificerede retrodesign af den originale Renault 5 har virkelig vundet anmeldernes hjerter.

Checkmark
blue-circle-car

Trækkapaciteten

Det at Renault må trække op til 500 kg på krogen, er sjældent set i elbiler af denne størrelse.

Checkmark
blue-circle-car

Prisen

Anmelderne er alle enige om, at prisen på Renault 5 ift. udstyrsniveauet gør, at man får mere end forventet.

Checkmark
blue-circle-car

Køreegenskaberne

Renault 5 er en velkørende mini-elbil, der formår at kombinere komfort og underholdningsværdi ifølge anmelderne.

Checkmark

Video anmeldelser af Renault 5

Renault 5: Den bedste billige elbil & årets bilmærke.

Kuffert & Kørehandsker.

Med mere end 45.000 YouTube abonnenter er de uvildige og elbils-dedikerede motorjournalister hos Kuffert & Kørehandsker blevet et af de mest anerkendte medier indenfor test af elbiler. Se med i denne videoanmeldelse af Renault 5, hvor de bl.a. kalder den "en bedre pendlerbil end Hyundai Inster", og hvor de pga. bilens mulighed for anhængertræk giver den karakteren 9/10.

 

Spoiler: Journalisten vurderer Renault 5 som den bedste billige elbil og Renault for årets bilmærke.

Renault 5 på godt & ondt.

Anders Berner.

Se med i denne video hvor den tidligere FDM og Bilbasen journalist, Anders Berner, der er kendt for at sige tingene råt for usødet, har været en tur i Sydfrankrig og teste Renault 5 E-Tech Electric. I videoen fortæller han, at det er én af de få biler, han virkelig har set frem til at køre – og at den tiltrækker opmærksomhed som ingen anden, han tidligere har testet. Både designet og detaljerne vækker begejstring, og han fremhæver især den lave støj, det komfortable setup og det gennemførte interiør: “Der er tænkt over praktikken overalt”, som han siger.

 

Ifølge Berner er Renault 5 komfortabel, støjsvag og overraskende gennemtænkt – og den har potentiale til at blive en stor succes, men der er også nogle ankepunkter ift. bl.a. bagsædeplads.

"Et behageligt sted at være".

Bilmagasinet.

Bilmagasinet har også været en tur i Frankrig for at teste den rappe hatchback, Renault 5, før bilen fik officielt premiere i Danmark. Denne videoanmeldelse går mere i dybden med bilens specifikationer og dimensioner, og så får du også et indblik i historien om Renault 5 og hvilke referencepunkter den nye har med den gamle.

 

Journalisten, der desuden får mange pæne ord med på YouTube for sin præstation i videoen, beskriver Renault 5 som "et behageligt sted at være", og køreegenskaberne vurderes at være på niveau med udseendet - vellykket! Skænk dig selv en kop kaffe og se med i denne 10 min. videogennemgang af den vellykkede bybil, Renault 5 E-Tech Electric.

Bilen der er umulig ikke at elske.

AutoTrader UK.

Med knap 1,5 mio. YouTube abonnenter er britiske AutoTrader en af mastodonterne indenfor biltest og anmeldelser. Se med i denne grundige videogennemgang, hvor Renaults retroinspirerede elbil bliver kaldt “et stykke fantastisk design” og “en bil, det nærmest er umuligt at hade”. Bilen roses især for udseendet, de finurlige detaljer og det faktum, at produktionen har bevaret den visuelle charme fra konceptbilen.

 

Kabinen fremhæves for sin overraskende høje kvalitet – med bl.a. genbrugsmaterialer, fysisk knapbetjening og hurtig Google-baseret infotainment. Styretøjet er præcist, undervognen velafstemt, og bilen leverer “den slags karakter, man normalt savner i moderne elbiler”, og så vurderes R5, at være sjovere og mere praktisk end de direkte konkurrenter, Fiat 500e og Mini Cooper Electric.

Vidste du godt?

... at Renault 5 bliver produceret i det nordlige Frankrig kun 900 km fra Danmark? Det er ikke kun bæredygtigt, da R5 målgruppen primært er europæere, men det gør også, at du kan få din bil rigtig hurtigt.

Hvad siger kunderne?

Georg går grønt.

Georg går grønt.

Købt ved Ejner Hessel i Albertslund.

Georg har virkelig taget det med at "køre grønt" til sig. Ikke nok med at han dukkede op i en smart grøn polo – han valgte også sin nye Renault 5 i grøn. Sort og hvid var aldrig i spil, en blå bil har han allerede, og selvom den gule fristede, blev det grøn – især fordi han aldrig har haft en grøn bil før, og farven var gratis.

 

Han søgte en bil nr. 2 og havde prøvet modeller fra bl.a. Citroën, Peugeot og Hyundai, men designet, komforten eller det lidt for "normale" fik dem dømt ude. Renault 5 vandt hans hjerte med sin charme, støjsvaghed og gode anmeldelser. Valget faldt på Techno-versionen med 120 hk – lige til hans behov.

Fra anbefaling til drømmebil.

Fra anbefaling til drømmebil.

Købt ved Ejner Hessel i Thisted.

En anbefaling om at tage ud og kigge nærmere på den nye Renault 5 gjorde, at Anette og Alex faldt pladask for den lille franske charmør. Oprindeligt havde de tænkt sig at tage bilen i gul, men de var bange for, at den blev for stærk i farven, så valget faldt i stedet på en flot mørkeblå.

 

Udstyrslinjen blev mellemversionen Techno med den lange rækkevidde på op til 410 km, men det stoppede ikke her, da parret lige skulle have det sidste med. Bilen blev derfor ydermere udstyret med flere assistentsystemer - herunder den adaptive intelligente fartpilot - samt det yderst velafspillende Harman Kardon anlæg.

Gult er ikke kun godt – det er gennemtænkt.

Gult er ikke kun godt – det er gennemtænkt.

Købt ved Ejner Hessel i Silkeborg.

Bjarne og Annemette var ikke i tvivl: Deres nye Renault 5 skulle være gul. Farven fremhæver nemlig bilens linjer og detaljer på den helt rigtige måde – og så matcher den perfekt de sæder, de havde udset sig i forvejen.

 

Valget faldt på Iconic-udgaven, der nu skal afløse deres Mini Cooper. 5'eren bliver altså deres dagligdagsbil, og det skulle være en bil, der ved et enkelt blik kunne gøre dem glade. Og der må man altså bare sige, at en gul R5 med sort tag, røde taglinjer og multieegede alufælge kan bringe et smil frem hos de fleste.

 

Og hvorfor så Renault 5? Fordi den er flot. Simpelt og ærligt.

Oles nye autobil.

Oles nye autobil.

Købt ved Ejner Hessel i Albertslund.

Ole er inkarneret Renault-mand, da han aldrig har ejet andet. Efter at have prøvet en stor del af modelprogrammet igennem tiden, har han de sidste 15 år kørt rundt i hans MEGANE, som han har været rigtig glad for. Nu var tiden dog moden til noget nyt - men stadig velkendt -  og nu ser Ole frem til mange lige så god oplevelser med hans nye Renault 5.

 

Valget faldt på topudstyrsversionen, Iconic, og farven blev hvid, da den var mere neutral end den gule og mere smudsafvisende end den sorte.

Kærlighed ved første blik.

Kærlighed ved første blik.

Købt ved Ejner Hessel i Tilst, Aarhus.

Frands havde længe ventet på sin 5'er – faktisk lige siden han første gang så designet og forelskede sig på stedet. Det har været en lang ventetid, men som han selv siger: "Alt godt kommer til den som venter."

 

Farven var heller ikke nem. Det stod mellem den livlige gule og den elegante grønne, men Frands er indkøber af profession – og kan ikke sige nej til et godt tilbud. Grøn var gratis, og da han endelig stod med bilen, blev han bekræftet i sit valg.

 

Udstyrsversionen blev Techno med sort tag og røde taglister. Og nu overvejer han, om den også skal have en baguette-holder.

Kærlighed, kompromis og køreglæde.

Kærlighed, kompromis og køreglæde.

Købt ved Ejner Hessel i Albertslund.

Jes og hustruen Birthe var på udkig efter en lille praktisk elbil, der passede til deres behov. Efter at have set og prøvekørt Renault 5, og ikke mindst læst de mange gode anmeldelser, var de ikke i tvivl. Og dog - Jes ville gerne have haft bilen i blå, men fruen var mest til den frække gule, og så blev det sådan, og det er Jes nu også ret glad for på bagkant.

 

Udstyrslinjen blev den populære Techno med sort tag og rød taglinje, som også er en af de mest populære sammensætninger, og så fik de også et godt tilbud på en ladeløsning med i handlen. Topversionen Iconic 'spøgte' også for en kort stund, men de var bange for, at de med tiden vil blive træt af de gule sæder, hvorfor valget blev Techno versionen med en mere neutral kabine.

En grøn drøm tre år i støbeskeen.

En grøn drøm tre år i støbeskeen.

Købt ved Ejner Hessel i Randers.

Tony var ikke i tvivl. Da han så den første konceptudgave af Renault 5 tilbage i 2021, kiggede han på sin kone og sagde: “Den dér – den skal jeg have.” Og sådan blev det. Faktisk var Tony den første til at skrive under, da bilen endelig blev sat til salg, og det var der en god grund til: Han havde ventet længe.

 

Farvevalget faldt på den friske og opsigtsvækkende grønne – ifølge Tony den mest livlige og iøjnefaldende af alle. Og når man har ventet i tre år, skal det også kunne ses! Udstyrslinjen blev den populære Techno, som Tony dog valgte at opgradere med det kraftfulde Harman Kardon-lydanlæg – for hvis bilen ser godt ud, skal den også lyde godt.

 

Renault 5 har været et ønskebarn længe – og for Tony blev ventetiden det hele værd.

🌻 Solsikkerhed i valget.

🌻 Solsikkerhed i valget.

Købt ved Ejner Hessel i Albertslund.

Vibeke var ikke i tvivl, da farven skulle vælges. Den nye Renault 5 skulle være gul – fordi solsikken er hendes yndlingsblomst, og der var endda solsikker i hendes brudebuket. “Der var simpelthen ikke andre valg,” som hun selv siger – gul ér den flotteste farve.

 

Valget faldt på Techno-versionen med det lille batteri, da rækkevidden passede perfekt til hendes behov, og der derfor ikke var nogen grund til at gå op i Iconic. Leasingydelsen var også lavere, hvilket var med til at gøre beslutningen nem.

 

Renault 5 skulle være bil nummer to, og her ramte den plet. Vibeke havde tidligere en Kia Niro, men den blev for stor. Renault 5 er derimod lige tilpas i størrelsen, nem at komme rundt i – og til en pris, der giver mening. En praktisk og personlig løsning – med en gul streg under.

Map

Betalingsplan

0 kr./md.

Herunder finder du betalingsplanen for bilen

    Første ydelse

    Etableringsgebyr0 kr.
    3 mdr. forudbetalt leasingydelse0 kr.
    1. måneds leasingydelse0 kr.
    I alt ved oprettelse:0 kr.

    Betalingsplan

    Totalpris i perioden:0 kr.