EJNER HESSEL

Luk
Privat
Erhverv

Kommer XPENG L05 til Danmark?

Rygterne om XPENG L05 svirrer, men endnu er intet officielt for Danmark. Vi holder øje for dig, og her på siden har vi samlet det, vi ved om bilen indtil nu: størrelse, batteri, motor og rækkevidde. Skriv dig op, så er du blandt de første, der hører det fra os.

XPENG L05: elektrisk SUV med plads til mere.

Er XPENG L03 lidt for lille til din hverdag, er XPENG L05 bilen at holde øje med. Den står på samme platform, men er 22 cm længere, og den ekstra længde forventes at give mere plads både på bagsædet og i bagagerummet. Oplysningerne her bygger på det, der er kendt om bilen i dag, og vi opdaterer siden løbende, efterhånden som XPENG løfter sløret.

Content L05 Storrelse

Størrelse og dimensioner - så stor er XPENG L05.

Med 4,87 meter i længden, 1,93 meter i bredden og 1,64 meter i højden forventes XPENG L05 at lægge sig tæt op ad XPENG G9, der kun er 2 cm længere, mens akselafstanden (afstanden mellem for- og baghjul) forventes at blive 2.940 mm, hele 9 cm mere end på XPENG L03. Sammen med den ekstra længde er det netop dét, der afgør, hvor godt dine passagerer sidder på bagsædet på de lange ture, og hvor meget du har plads til i bagagerummet.

 

Vil du vide, hvordan XPENG L05 ligger i forhold til de XPENG-modeller, vi sælger, kan du se alle målene side om side, så du allerede nu kan vurdere, om du vil vente på XPENG L05, eller om en af dem passer dig bedre.

XPENG L05 batteri og motor.

Under overfladen bliver batteri og motor stort set de samme som i XPENG L03: XPENG L05 forventes at få et batteri på 71,1 kWh (batteriets kapacitet) og en motor på 183 kW (motorens effekt) mod 71,2 kWh og 180 kW i XPENG L03 med baghjulstræk. Batteriet er af typen LFP (lithium-jern-fosfat), som er koboltfri og tåler at blive brugt og ladet op dag efter dag i mange år.

 

Tophastigheden forventes at blive 180 km/t, og selvom det endnu ikke er kendt, hvor hurtigt XPENG L05 lader og kommer fra 0 til 100 km/t, giver XPENG L03 et godt pejlemærke: med næsten samme batteri lader den fra 10 til 80 % på cirka 20 minutter, så dit ladestop kan blive kort.

 

I Kina kommer L05 også som en mild hybrid, hvor en lille elmotor lader batteriet op undervejs. Denne version forventer vi ikke at se i Danmark, når/hvis L05 kommer til landet.

Content L05 Batteri
Content L05 Raekkevidde

XPENG L05 rækkevidde: op til 660 km efter kinesisk måling (CLTC).

Mellem 615 og 660 km efter kinesisk måling (CLTC), alt efter udgave: så langt forventes XPENG L05 at køre på en opladning. Den kinesiske måling giver højere tal end den europæiske WLTP, du kender fra de elbiler, du kan købe i Danmark, og begge er målt i et laboratorium og ikke på en våd motorvej en mørk vintermorgen.

 

Et tal efter WLTP er endnu ikke kendt, men XPENG L03 Long Range giver et godt bud: med næsten samme batteri kører den op til 520 km, og da XPENG L05 er en større bil, vil den sandsynligvis ligge lidt under. Det giver dig et realistisk billede af, hvor langt du kommer i en dansk hverdag.

XPENG Mona L05 eller XPENG L05?

Har du set XPENG Mona L05 i en video eller en artikel og tænkt, at det måske var en helt anden bil? Det er det ikke. I Kina sælger XPENG en del af sine modeller under navnet Mona, mens modellerne i Danmark og resten af Europa hører direkte under XPENG, og det er samme princip, som da Mona L03 kom hertil som XPENG L03.

 

Det giver dig en fordel allerede nu: alt det, der allerede er skrevet og filmet om XPENG Mona L05, handler om den bil, vi nævner her. Udstyret kan ende med at blive et andet, hvis den kommer til Danmark, men du får allerede et godt indtryk af, hvad XPENG L05 kan.

Content L05 Mona

Hør nyt om XPENG L05 fra os.

Skriver du dig op, får du en mail fra os, så snart der er nyt om XPENG L05, hvad enten det er nye tal, nye billeder eller svaret på, om den kommer til Danmark. Så går du ikke glip af noget, og du kan altid melde dig fra igen.

XPENG L05 sammenlignet med XPENG's andre SUV'er.

Hvor stor bliver XPENG L05 egentlig i forhold til de XPENG-modeller, vi allerede sælger? Her står de forventede mål side om side med XPENG L03, G6 og G9, så du kan se, hvor den lægger sig, og hvilken størrelse der passer til dig.

XPENG L05

Forventet

XPENG L03

Officielle tal

XPENG G6

Officielle tal

XPENG G9

Officielle tal

Kontantpris fra

Afventer

239.995 kr.

299.900 kr.

499.900 kr.

Længde

4.870 mm

4.650 mm

4.758 mm

4.891 mm

Bredde

1.930 mm

1.920 mm

1.920 mm

1.937 mm

Højde

1.636 mm

1.600 mm

1.650 mm

1.680 mm

Akselafstand

2.940 mm

2.850 mm

2.890 mm

2.998 mm

Sådan mærker du størrelsen allerede i dag.

Tabellen viser, at XPENG L05 ligger tæt på XPENG G9 i længde og bredde og på XPENG G6 i højde og akselafstand. Det betyder, at den forventes at fylde omtrent som G9, når du parkerer, mens pladsen i kabinen kommer tæt på det, du kender fra G6, og derfor behøver du ikke vente for at mærke, hvordan en bil i den størrelse er at leve med. Sæt dig ind i dem begge, så har du et ret præcist billede af, hvad XPENG L05 kan byde på, hvis den kommer til Danmark.

Prøv andre XPENG allerede i dag.

Der står XPENG G6 og XPENG G9 klar i vores XPENG-afdelinger, så du kan tage en tur i en bil i samme størrelsesklasse som XPENG L05. Så sidder du selv bag rattet og mærker forskellen, før du beslutter dig.

En mindre XPENG med plads til hverdagen.

Virker XPENG L05 større end det, du har brug for, er XPENG L03 et oplagt bud på din nye elbil. Det er den XPENG, flest danskere har bestilt, og som coupé-SUV med 367 liters bagagerum, ekstra plads under gulvet, en frunk på op til 102 liter og op til 1.500 kg på krogen har den plads til ferieoppakningen og en trailer eller en mindre campingvogn på slæb.

 

Du kan vælge mellem fire udgaver, fra Standard Range og Long Range med baghjulstræk til to Performance-udgaver med firehjulstræk. Lyder det interessant, så kan du læse mere om L03 og sammenligne alle varianterne side om side, og finde lige netop den der passer bedst til dine behov ved at trykke på knappen herunder.

Content L05 L03
Content L05 Nye

Bliv opdateret på alle XPENG-nyheder ét sted.

XPENG L05 er ikke den eneste nyhed, vi holder øje med. XPENG viser løbende nye modeller frem, og hvis rygterne taler sandt, så kommer XPENG-modelprogrammet til at vokse noget så eftertrykkeligt det næste stykke tid.

 

Vil du læse mere om potentielt kommende modeller og skrive dig op til at blive opdateret, når vi ved, hvilke modeller der kommer og hvornår, så kan du gøre det ved at trykke på knappen herunder.

XPENG L05: ofte stillede spørgsmål.

Hvor stor er XPENG L05?

Hvad er rækkevidden på XPENG L05?

Hedder den XPENG Mona L05?

Kommer XPENG L05 til Danmark?

Hvornår kommer XPENG L05 til Danmark?

Hvad koster XPENG L05?

Kan jeg prøvekøre XPENG L05?

Hvordan får jeg besked om XPENG L05?

Hvor kan jeg se XPENG hos jer i dag?

Prøvekør XPENG L03 nu (book tid).

XPENG L03 står klar til prøvekørsel i alle vores XPENG-afdelinger. Vil du være sikker på, at der står en bil klar til dig? 👉 Ring på 7211 6666 for at reservere en tid. Møder du op uden tidsbestilling, kan der være kø til bilen.

Map