EJNER HESSEL

Luk
Privat
Erhverv
EJNER HESSEL
Forside / Værksted & service / Ydelser /

Bremseservice Mercedes-Benz

Gode råd til dig som Mercedes-ejer

Vedligehold og servicering af bremserne på din bil

Læs med her på siden

Hvorfor er det vigtigt?

Hvad hvis jeg har en elbil?

Hvor ofte skal mine bremser serviceres?

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvorfor er det vigtigt at holde mine bremser ved lige?

At få lavet service på bilens bremser mindst hvert andet år er afgørende for både din sikkerhed og bilens driftssikkerhed. Bremserne er et af bilens vigtigste sikkerhedssystemer og udsættes dagligt for slid, snavs og fugt. Denne påvirkning medfører over tid at bremsekalibrene kan sætte sig fast, og at systemet ikke fungerer som det skal.

 

Et regelmæssigt bremseservice sikrer, at bremserne reagerer korrekt og bremser jævnt i alle situationer. Samtidig opdages begyndende fejl i tide, før de udvikler sig til dyre reparationer. Service kan altså forlænge levetiden markant på dine bremser, og sørge for, at din Mercedes-Benz kører som den skal. Derudover bidrager velfungerende bremser til en mere behagelig og støjfri køreoplevelse. 

 

OBS: Ved det årlige service af din Mercedes-Benz bliver dine bremser naturligvis inspiceret af vores teknikere, men decideret adskillelse og servicering er ikke en fast del af serviceeftersynet. Det er derfor afgørende at du selv er opmærksom på det.

 

Hvis din bil er en Mercedes-Benz EQ-model (el), eller hybrid, er det særligt vigtigt at du får vedligeholdt dine bremser. Det kan du læse meget mere om her.

 

Hvorfor er bremseservice særlig vigtigt for elbiler?

For elbiler er regelmæssigt bremseservice særligt vigtigt, fordi bremserne bruges anderledes end i traditionelle benzin- og dieselbiler. Elbiler bremser i høj grad ved hjælp af regenerativ bremsning, hvor motoren bremser bilen og samtidig genoplader batteriet. Det betyder, at de mekaniske bremser bruges sjældnere og derfor har større risiko for at ruste eller sætte sig fast. Samtidig er elbiler ofte tungere på grund af batteriet, hvilket stiller større krav til bremserne, når de endelig skal arbejde. Hvis bremserne ikke vedligeholdes, kan de miste effektivitet og bremse ujævnt. 

Vores erfaringer viser, at bremsesystemet overraskende hurtigt har behov for service og afrensning, og at det mange gange faktisk er nødvendig uden du som fører kan mærke eller se det.

 

Hos Hessel anbefaler vi, at du får serviceret dine bremser mindst hvert andet år.

Det er ikke kun os der anbefaler et bremseservice hvert andet år

Hos FDM anbefales bilejerne at få foretaget et bremseservice mindst hvert andet år - særligt hvis man kører elbil. De konkluderer også, at jævnligt service af bremserne medfører lavere udgifter til reparationer på længere sigt.

Læs artiklen her, og bliv klogere på bremseservice og elbiler. 

Bremseservice på din Mercedes-Benz

Se her hvordan det foregår

Hos Hessel består et bremseservice helt grundlæggende af en grundig adskillelse, smøring og kontrol af alle bremsekomponenterne for at sikre, at de fungerer korrekt og kan bevæge sig frit. Trin-for trin udfører vi arbejdes således:

  • Afmontering af hjul så bremserne er frit tilgængelige
  • Bremseklodserne afmonteres
  • Skiver og kalibre kontrolleres for slid, rust og ujævnheder
  • Bremsekalibrene renses
  • Glidestifter og anlægsflader renses grundigt for skidt og rust
  • Alle bevægelige dele smøres med specialfedt
  • Bremseklodserne monteres og det hele samles
  • Kontrol af bremsernes funktion og montering af hjul

Det er vigtigt at bremseservicet udføres af et værksted med det rette udstyr og ekspertise, fordi komponenterne i bremsesystemet på en Mercedes-Benz er specialiserede og kræver korrekt håndtering. Det er du naturligvis sikker på, når du bruger et Hessel værksted.

 

Pris - kr. 995,-

 

Hvad kan du selv gøre, for at undgå dyre bremsereparationer?

Hvis du vil undgå dyre reparationer af dine bremser i fremtiden, er der faktisk en del du også selv kan gøre. Her er de tre ting du børe være særligt opmærksom på:
  1. 1

    Få dine bremser serviceret

    Det bedste, og meste effektive, du selv kan gøre for at undgå reparationer er, at få dine bremser serviceret hvert andet år. Et sådant serviceeftersyn går ud over en almindelig visuel kontrol og indebærer, at bremserne adskilles, renses og smøres, så bevægelige dele ikke sætter sig fast. Et reelt bremseservice er ikke en del af din bils faste serviceinterval, og du skal derfor selv sørge for at det bliver gjort.

  2. 2

    Brug bremserne

    For at forhindre at der hurtigt dannes rust på bremsefladerne, er det vigtigt, at du som ejer af en brændstof- el eller plugin-hybridbil faktisk træder på den mekaniske bremse fra tid til anden. Når bremseklodserne får lov at arbejde mod skiverne, bliver rust og snavs slebet væk. En god måde at gøre det på kan være at foretage en kontrolleret, kraftig opbremsning—men husk først at sikre dig, at der er fri bane bag dig.

  3. 3

    Begræns regenerering

    Nogle elbiler har en indstilling, hvor den regenerative bremsning kan reduceres eller helt deaktiveres. Det betyder, at bilen i højere grad bruger de almindelige bremser, som så bliver vedligeholdt automatisk ved almindelig kørsel. Alternativt kan du lade batteriet op til 100 %, for når batteriet er fuldt, kan bilen ikke regenerere energi i samme omfang. Derfor vil bilen i højere grad bruge de mekaniske bremser.

Vil du passe endnu bedre på din Mercedes-Benz?

Så kombiner dit bremseservice med et airconditionservice. At få lavet service på bilens aircondition- eller klimaanlæg er vigtigt, for at sikre at det fungerer effektivt og driftsikkert. Har du en elbil, er det endnu vigtigere, da det faktisk kan være med til at forbedre din bils rækkevidde.

De mest stillede spørgsmål

Hvorfor er bremseservice vigtigt?

Hvor ofte anbefales bremseservice?

Hvad indebærer et bremseservice helt konkret?

Hvorfor er bremseservice ekstra vigtigt på elbiler?

Kan bremseservice forlænge levetiden på bremseskiver og -klodser?

Er bremseservice det samme som at skifte bremser?

Hvad koster et bremseservice?