🛣️ Én uge. Én opladning.
GLA kan køre op til 656 km på en opladning, så hverdagspendling kræver sjældent mere end en ugentlig opladning.
GLA
Vores udvalg i GLA.
Vi fandt 6 konfigurerbare biler, der matcher din søgning.
Mercedes-Benz, GLA
200 SUV Electric

4 farver
Kontant
Finansiering fra
Mercedes-Benz, GLA
250+ SUV Electric

4 farver
Kontant
Finansiering fra
Mercedes-Benz, GLA
350 4MATIC SUV Electric

4 farver
Kontant
Finansiering fra
Mercedes-Benz, GLA
200 SUV

4 farver
Kontant
Finansiering fra
Mercedes-Benz, GLA
200 d SUV

4 farver
Kontant
Finansiering fra
Mercedes-Benz, GLA
220 d 4MATIC SUV

4 farver
Kontant
Finansiering fra
GLA Electric - i daglig tale også kaldet GLA EQ - er den fuldelektriske udgave af Mercedes' kompakte SUV, og den er tænkt til hverdag og udflugter. Du får rækkevidde nok til en almindelig arbejdsuge, ladestop der kan overstås i en kaffepause, plads til både bagage og weekendliv, og fem års fabriksgaranti med i købet.
🛣️ Én uge. Én opladning.
GLA kan køre op til 656 km på en opladning, så hverdagspendling kræver sjældent mere end en ugentlig opladning.
⚡ Lynladning der giver mening.
Med ladeeffekt på op til 320 kW kan du lade fra 10-80 % på ca. 20 min., og når tiden er knap, kan du få op til 270 km på kun 10 min.
🧳 Masser af plads - for og bag.
410 liter bagagerum med plads til hverdagen og 107 liter frunk er praktisk til ladekabler eller det beskidte, du ikke vil have i kabinen.
✅ Fem års tryghed fra dag ét.
GLA Electric kommer 5 års garanti eller 200.000 km på bilen, så du kan køre med ro i sindet og nyde din GLA.

GLA 250+ Electric kører op til 656 km på en opladning, og er den af de nye GLA, der kører længst per opladning. Den motormæssigt større GLA 350 4MATIC kører 642 km, men så får du til gengæld mere motorkraft, firehjulstræk og størst trækkapacitet, hvis du skal køre med "med noget på krogen".
For dig betyder det, at du med begge varianter kan nøjes med en enkelt opladning om ugen, hvis du kører 40-50 km om dagen. Eller sat i et andet perspektiv: du kan køre fra København til Skagen og først bekymre dig om opladning, når du er ankommet.
Den elektriske GLA fås også i en tredje variant, GLA 200, med et mindre batteri, der tilbyder dig op til 446 km per opladning - perfekt til dig der ikke kører så mange daglige kilometer.
På ca. 20 min. kan du lade din GLA Electric fra 10-80 %, og skal det gå endnu hurtigere, kan du på kun 10 min. få op til 270 km ekstra rækkevidde på landets lynladere - alt sammen takket være GLA'ens nye 800V-arkitektur, der lader strømmen løbe hurtigere ind i batteriet.
GLA 250+ og GLA 350 4MATIC med de største batterier kan modtage op til 320 kW og GLA 200 med det mindre batteri, kan tage op til 200 kW - den større ladeeffekt på de to førstnævnte gør altså, at ladetiden på en lynlader ca. er den samme på tværs af alle varianter.
Hjemme kan du lade med standard 11 kW på alle varianter, hvilket tager ca. 6 timer for GLA 200 og 9 timer for de andre, hvis batteriet skal lades fra 0 %. Har du endnu ikke en ladeaftale hjemme, tilbyder vi nogle af landets mest populære løsninger til fordelagtige priser.


Forestil dig en mørk vinteraften hjemme i indkørslen eller på parkeringspladsen - med ét tryk på nøglen låser din elektriske GLA op og 608 dioder (ekstraudstyr) og den store Mercedes-Benz stjerne lyser op i et animeret og funklende lysshow. Subtilt, men nok til at gensynsglæden med din GLA bliver større (og naboerne kigger misundeligt din vej).
Og det er ikke kun udvendigt, du kan glæde dig til stjerner og lys.
Inde i kabinen kan du se frem til at kigge ud gennem det store panoramaglastag, der - udover at skabe en mere rummelig kabineoplevelse - lader dig nyde aftenens klare stjernehimmel eller dagslysets indfald. Panoramataget har desuden en speciel belægning, der øger beskyttelse mod sollys men som samtidig også minimerer varmetabet om vinteren.
Og når stemningen skal sættes, skal du glæde dig til at nyde ambientebelysningen i 64 forskellige farver, der lyser op i paneler på instrumentbordet, i dørpanelerne og omkring sæderne. Belysningen synkroniserer automatisk stemningen i både paneler og skærme i høj opløsning, og har du overset en bil eller cyklist i din blinde vinkel, blinker lyset i døren rødt som advarsel.
Ambientebelysningen når desuden nye højder, når den kombineres med den enorme Superscreen.

GLA afløser EQA, der hidtil har været Mercedes' bedst sælgende elbil, og den slår sin forgænger på alle punkter - både på rækkevidde, opladning, teknologi eller størrelse. Vores forventninger er uden tvivl, at GLA kommer til overgå forgængeren, men den har også potentialet til at blive en af de mest solgte elbiler på tværs af alle mærker.
GLA Electric måler 4.565 mm x 1.934 mm x 1.604 mm (L x B x H), og selvom det ganske vidst er en enkelt cm lavere end forgængeren EQA, så er pladsen i GLA mærkbart større, da bilen er blevet længere og bredere, og så er gulvet nu helt fladt og markant lavere pga. den nye platform.
Og det er ikke kun i kabinen, at Mercedes' mindste elbil er vokset - bagagerummet tager nu 410 liter og 1.400 liter med bagsæderne nede, og hvis det ikke er nok, får du nu også et frunk omme foran på 107 liter - perfekt til ladekabler eller de beskidte ting, du ikke gider at have ind i kabinen.


Den elektriske GLA 350 4MATIC må trække op til 2.000 kg (bremset) på anhængertrækket (ekstraudstyr), hvilket også er mere end forgængerens maksimale 1.800 kg. GLA 200 og 250+ må hver trække op til 1.500 kg, hvis anhængeren har bremser, og fælles for alle tre er max 750 kg, hvis traileren ikke har bremser. GLA Electric må altså trække både havetrailer og campingvogn under de rette forudsætninger.
Når du ikke trækker noget på krogen, så er GLA'en også en smidig lille elbil, og det mærkes især i byens snævre gader og parkeringskældre, da bilen har en venderadius på kun 11,53 meter.
GLA kan stadig købes og leases med benzin- eller dieselmotor, selvom langt størstedelen af Mercedes-Benz modelprogrammet udgør elbiler. Fossiludgaverne udgør GLA 200, der både fås som benzin og diesel samt den motormæssigt større og firehjulstrukne dieseludgave GLA 220 d 4MATIC.
På grund af højere afgifter koster benzin- og dieseludgaverne mere end de elektriske, men hvis du ikke ønsker at køre på strøm, eller at dine muligheder for opladning besværliggør dine muligheder for at køre elektrisk, så får du stadig en rigtig solid mini-SUV i ægte Mercedes-kvalitet i de fossile GLA.

GLA Electric fås i tre varianter, der adskiller sig på rækkevidde, ydelse og træk. GLA 200 er indgangen med det mindste batteri, GLA 250+ kører længst, og GLA 350 4MATIC har firehjulstræk og mest kraft. Brug tabellen herunder til at finde ud af forskellene og bliv klogere på, hvilken GLA Electric der passer til dit behov.
GLA 200 Electric | GLA 250+ Electric | GLA 350 4MATIC Electric | |
|---|---|---|---|
Kontantpris fra | 385.900 kr. | 405.900 kr. | 445.900 kr. |
Rækkevidde, WLTP (op til) | 446 km | 656 km | 642 km |
Batterikapacitet | 58 kWh | 85 kWh | 85 kWh |
Opladningseffekt (AC/DC) | 11/200 kW | 11/320 kW | 11/320 kW |
Lynladning fra 10-80 % | 20 min | 22 min | 22 min |
Motorkraft | 224 hk | 272 hk | 354 hk |
Trækhjul | Baghjulstræk | Baghjulstræk | Firehjulstræk |
Trækvægt med/uden bremser | 1.500/750 kg | 1.500/750 kg | 2.000/750 kg |
Tid fra 0-100 km/t | 8,1 sek | 7,3 sek | 5,4 sek |
Forbrug per 100 km | 14,8 kWh | 15,1 kWh | 15,1 kWh |
GLA 200 er nok, hvis bilen mest kører kortere ture i hverdagen og lader hjemme om natten. Vil du have den længste rækkevidde til de lange ture, er GLA 250+ den, der kører op til 656 km efter WLTP. Og har du brug for firehjulstræk, en bremset trailer på op til 2.000 kg eller bare mere kraft under foden, ender du hos GLA 350 4MATIC.

Startprisen på GLA Electric er meget attraktiv for det danske marked, og du skal ikke vente længe på levering, da de første biler gerne skulle lande lige efter nytår - altså start 2027. Ligesom den elektriske CLA så bliver GLA'en også produceret i Rastatt i Tyskland, så der er heller ikke lang vej fra fabrik til din nærmeste Ejner Hessel.
Ifm. de første leveringer forventer vi også, at vi kan begynde at tilbyde prøvekørsler i alle vores afdelinger - måske endda en lille smule tidligere. Det er stadig ikke endeligt bekræftet, men hvis du vil holdes opdateret på muligheden for prøvekørsel, offentliggørelsen af leasingpriser og anden relevant information vedr. GLA Electric, så skal du skrive dig op til vores nyhedsbrev - så ved du noget, når vi gør.

GLA Electric fås naturligvis med nogle af de klassiske enkeltoptioner, som en hver Mercedes-Benz-ejer bør overveje.
Skal fokus være så meget på vejen som muligt, kommer du ikke udenom det populære head-up display, der projicerer bilens hastighed, navigation mv. op på forruden. Supplerer du så med de elektronisk styrede og auto-nedblændelige Multibeam LED-forlygter, der tilpasser sig vejen, trafikken og omgivelserne, er du sikret en sikker og afslappende køreoplevelse.
Og når du så nyder din afslappende køretur, kan du overveje at opgradere det i forvejen fine lydsystem til Burmester surround sound med 16 højtalere og en effekt på hele 850 watt, der vha. Dolby Atmos giver dig en biograflignende lydoplevelse.
Skal din GLA ligne noget, der kommer direkte fra produktionsbåndet hos AMG-fabrikken i Affalterbach, så er AMG-pakkerne udstyr, du skal kigge nærmere på.
AMG Sportssædepakken leverer high-end sæder med røde syninger, AMG designlinjen tilfører AMG-styling inde og ude, 19" letmetalfælge og logo projektering, og kan du ikke få nok af AMG, så kommer du ikke udenom AMG designlinje PLUS, hvor du får alt indholdet fra de andre AMG-pakker, Nightpakken med mørktonede ruder samt eksklusivt indhold såsom røde seler, 20" AMG letmetalfælge og AMG spoilerkant bagpå.
Med AMG-pakkerne er du sikker på, at din GLA Electric skiller sig ud på vejene, og du skal nok også forvente, at de andre bilister kigger misundeligt i din retning.


Når det kommer til forøget kabineoplevelse, er der ikke meget, der slår komfortpakkerne fra Mercedes-Benz.
Med Advancepakke PLUS kan du glæde dig til integrerede dørhåndtag for et renere look og bedre aerodynamik, KEYLESS-GO der gør det muligt at oplåse og starte bilen, uden at du skal have nøglerne op af lommen, midterarmlæn med kopholder på bagsæderækken og dobbelt trådløs opladning til forsædepassagerne.
Går du niveauet op, rammer du Premiumpakken, hvor du får alt indholdet fra Advancepakke PLUS samt den fulde skærmoplevelse med MBUX Superscreen, elektriske forsæder med memory, automatisk klimaanlæg og belyste indstigningspaneler med Mercedes-Benz logo.
Som vi ved fra GLA'ens elektriske storesøster, GLB Electric, kommer den enorme Superscreen (følger med i Premiumpakken) til at være et meget efterspurgt stykke ekstraudstyr.
Standard får du et glaspanel på tværs hele af instrumentbordet, hvor der foran føreren og i midten er en skærm, men med udvidelsen af Superscreen forkæler du din forsædepassager med sin helt egen skærm, hvor han/hun kan se film, spille spil eller interagere med en af de mange tilgængelige apps. Det er dog (helt forståeligt) ikke noget, du som fører af bilen får noget ud af, da indholdet er af sikkerhedsmæssige årsager ikke synligt fra førersædet.
Uanset hvor mange skærme du vælger, så er hjertet af bilen som altid MB.OS - Mercedes' eget styresystem - der samler navigation, musik, stemmestyring og indstillinger ét sted. Og med MB.DRIVE.ASSIST (delvist automatiseret kørsel) støtter systemet dig i at styre og skifte vognbane.


I den elektriske GLA samler MB.OS bilens digitale funktioner og sørger for, at navigation, underholdning, komfort og ladeplanlægning spiller effektivt sammen. Systemet reagerer hurtigt og opdateres løbende trådløst, så nye funktioner tilføjes automatisk igennem bilens levetid. Via det intuitive MBUX får du nem adgang til bilens funktioner samt et tydeligt overblik over blandt andet batteriniveau, forbrug og resterende rækkevidde.
Med MBUX Superscreen kan skærmområdet udvides med et separat display til forsædepassageren, så den digitale oplevelse fylder endnu mere i kabinen.

I den elektriske GLA får du en intelligent MBUX AI-stemmeassistent, som reagerer på almindelige formuleringer og kan hjælpe med blandt andet vejvisning, klimastyring og planlægning af ladestop.
Løsningen bygger på teknologi fra Microsoft og Google og lærer dine vaner at kende. Den kan anbefale relevante ruter, tilpasse funktioner i kabinen og besvare opfølgende spørgsmål uden at miste tråden. Sammen med den enkle betjening og navigation optimeret til elbilskørsel giver det en mere ubesværet og individuelt tilpasset oplevelse bag rattet.
Få overblikket over forskellene mellem den nye elektriske Mercedes-Benz GLA, den brændstofdrevne GLA og forgængeren EQA. I tabellen kan du sammenligne de centrale specifikationer for blandt andet pris, dimensioner, rummelighed og anvendelighed. Det er især værd at bemærke, at den elektriske GLA må trække lige så meget på trækkrogen som den fossile GLA.
Ny GLA Elektrisk | GLA Benzin/diesel | EQA Elektrisk | |
|---|---|---|---|
Kontantpris fra | 385.900 kr. | 499.781 kr. | Udgået |
Længde | 4.565 mm | 4.410 mm | 4.463 mm |
Bredde (inkl. spejle) | 2.052 mm | 2.020 mm | 2.020 mm |
Højde | 1.604 mm | 1.611 mm | 1.615 mm |
Akselafstand | 2.790 mm | 2.729 mm | 2.729 mm |
Trækvægt (op til) | 2.000 kg | 2.000 kg | 1.800 kg |
Bagagerumsvolume (sæder oppe/nede) | 410 / 1.400 l | 425 / 1.430 l | 340 / 1.320 l |
Frunk volume | 107 l | - | - |
For at opretholde garantien skal din bil overholde dens serviceintervaller.
🧰 5 års fabriksgaranti.
Du får 5 år eller 200.000 km garanti på bilen, alt efter hvad der kommer først.
🔋 8 års batterigaranti.
Du får 8 år eller 160.000 km garanti på batteriet, alt efter hvad der kommer først.
🛡️ 30 års garanti mod rust.
Din sikkerhed for at indefra kommende rustangreb ikke bliver en udgift.
🆘 24 timers mobilitetshjælp.
24 timers vejhjælp i hele Europa, så du hurtigt kommer videre.
Opladning: sådan gør du det nemt fra dag 1.
De fleste oplader mest hjemme – og når opladning spiller, føles elbil bare lettere. Vil du have overblikket, så start her: Se vores guide til opladning og ladeløsninger. Herunder har vi samlet to oplagte valg: fast pris eller egen ladeboks.

Clever: fast pris – oplad hjemme og ude.
Vil du slippe for at tænke i kWh, priser og “hvad koster det denne måned?” Så er Clever vejen til en mere forudsigelig elbil-hverdag: fri opladning hjemme og ude i én samlet løsning. Perfekt hvis du kører mange kilometer – eller bare gerne vil kende dit budget på forhånd.

TakeCHARGE: egen ladeboks uden abonnement.
Vil du hellere eje din løsning og bare betale for den strøm, du bruger? TakeCHARGE handler om enkelhed: få valgmuligheder, nem beslutning og en hjemmeboks, der passer sig selv. Du dækker typisk det meste af dit behov hjemme — og lader ude, når du får brug for en hurtig top-up på turen.
Brugte GLA lige nu.