Ladeboks til elbil: priser, valg og installation.
En ladeboks derhjemme er den billigste og nemmeste måde at lade på. Du sætter stikket i, når du kommer hjem, og bilen er fuld, når du skal af sted igen. Her får du prisen, hvad du skal kigge efter, og hvad installationen kræver. Hele billedet finder du i vores guide til opladning af elbil.

Ladeboks uden abonnement, kan det lade sig gøre?
Ja. Du kan købe en ladeboks, eje den fra dag ét og aldrig betale et abonnement. Du betaler for boksen og installationen én gang, og derefter kun for den strøm, du bruger.
Easee Up og DEFA Power er to bokse, vi fører, og anbefaler. De koster fra 9.190 kr. inkl. standardinstallation, og boksen bliver hængende - også når du skifter bil.
Du står selv for driften. Garantien dækker de første år, og vil du have service og support med længere, kan du tilkøbe det. Lader du ude, betaler du standerens pris - der følger ingen rabataftale med, når du ejer boksen selv.
Se boksene og læs mere om dem her: TakeCHARGE ladeboks uden abonnement.
Ladeboks med abonnement: du lejer i stedet for at eje.
Leje er alternativet til at eje ladeboksen selv. Du betaler et fast beløb hver måned, og service, support og garanti indgår hele vejen, så du slipper for en stor udgift fra start.
Clever You og Clever One er de to muligheder. Privatleaser du din elbil, kan du gennem os få installationen til 0 kr. Har du købt bilen, koster den 2.499 kr. (normalpris 7.499 kr.).
Forskellen mellem de to Clever-abonnementer er, hvordan du betaler for strømmen. Med You betaler du den aktuelle spotpris for det, du lader - hjemme såvel som ude. Med One er opladningen inkluderet i den faste pris, både hjemme og ude.
Der findes også en mellemvej: Clever Box, hvor du køber boksen, men betaler 69 kr. om måneden for service. Hjemme betaler du din egen elpris, og ude får du rabat på Clevers netværk. Hvilken af de tre der passer bedst, afhænger af hvor meget du kører, og hvor ofte du lader ude.


Hvad koster en ladeboks?
Køb af ladeboks med standardinstallation koster mellem 9.000 og 10.500 kr. Prisen dækker boksen, opsætning på væggen og forbindelsen til din eltavle. Installatøren tester den før afgang, og så er du klar til at lade.
Har du allerede haft en ladeboks, og kan installationen genbruges, falder prisen med omkring 2.000 kr.
Lejer du boksen i stedet, betaler du mellem 0 og 2.499 kr. for installationen og derefter et månedligt abonnement. Hvad der er billigst i længden afhænger af, hvor meget du kører, og hvor ofte du lader ude.
9 ud af 10 får installationen sat op til standardpris. Kræver din bolig ekstraarbejde, koster det ekstra. Det gælder blandt andet specielle ønsker til kabelføring, lejligheder og gruppetavle over stueplan. Prisen beregnes efter et besøg på adressen, og du godkender den, før arbejdet går i gang.
Sammenlign ladebokse.
Vi fører fem ladeløsninger til hjemmet. To hvor du køber boksen og ejer den uden faste udgifter, to hvor du lejer den på abonnement, og én hvor du køber boksen, men betaler et lille beløb hver måned for service. Rækkerne herunder viser, hvad de koster med standardinstallation, hvad du betaler om måneden, og hvad det koster at lade ude.
Easee Up | DEFA Power | Clever Box | Clever You | Clever One | |
|---|---|---|---|---|---|
Ejerskab | Køb | Køb | Køb | Leje | Leje |
Abonnement pr. måned | 0 kr. | 0 kr. | 69 kr. | 240 kr. | 849 kr. |
Standardeffekt | 11 kW | 11 kW | 11 kW | 11 kW | 11 kW |
Kabel | Fast eller løst | Fast | Fast | Fast | Fast |
Opladning med solcellestrøm | Tilvalg | Tilvalg | |||
Garanti og service | Tilvalg | Tilvalg | Indgår | Indgår | Indgår |
Pris på opladning ude | Listepris | Listepris | Rabat 1,50 kr./kWh | Spotpris | Fri |
Ladeboks inkl. installation | 9.190 kr. | 10.490 kr. | 8.999 kr. | 0 - 2.499 kr. | 0 - 2.499 kr. |
Rabat ved eksisterende installation | 2.000 kr. | 2.000 kr. | 2.500 kr. | Op til 2.499 kr. | Op til 2.499 kr. |
Vejledende priser. Se vilkår og betingelser nederst på siden. |
Vejledende priser. Se vilkår og betingelser nederst på siden.
Hvilken løsning passer til dig?
Vil du eje boksen og slippe for faste udgifter, er køb den rigtige vej. Du betaler mest fra start, men billigst i længden, særligt hvis du lader næsten alt hjemme. Foretrækker du en lille udgift ved opstart og service med i prisen, er leje bedre. Så er installationen billig eller gratis, og du er dækket, hvis noget går i stykker. Er du i tvivl om, hvad der passer til din kørsel, kan du finde den ladeløsning, der passer dit kørselsbehov.
Hvad skal du kigge efter i en ladeboks?
På papiret ligner de fleste bokse til hjemmet hinanden. Fire ting adskiller dem reelt, og den vigtigste er den intelligente opladning (se næste afsnit). De tre andre er effekten, kablet og lastbalanceringen.
Effekten er standard 11 kW på de fleste ladebokse, og det er rigeligt til hjemmeladning, da en bil med 70 kWh batteri er fuldt opladet på seks til otte timer. Højere effekt kræver særlige forhold i din elinstallation og giver sjældent noget, du kan mærke, hvis du lader om natten som de fleste andre.
Kablet kan sidde fast på boksen eller være løst. Fast kabel er nemmest i hverdagen, hvor du bare tager det ned og sætter det i. Løst kabel betyder, at du selv skal have det med, men til gengæld kan du skifte det ud, hvis det bliver slidt, eller hvis du får en bil med et andet stik.
Lastbalancering betyder, at boksen skruer ned, hvis resten af huset trækker meget strøm samtidig. I nyere boliger er der som regel kapacitet nok, men har du en ældre elinstallation eller elvarme, er det værd at spørge installatøren til råds.


Intelligent opladning: lad billigst og med din egen strøm.
Intelligent opladning betyder, at ladeboksen selv lægger opladningen på de timer, hvor strømmen er billigst. Du sætter stikket i, når du kommer hjem, og boksen venter til natten af sig selv. Forskellen på at lade klokken 18 og klokken 02 kan være en besparelse på flere kroner pr. kWh.
Alle bokse kan styres fra telefonen, men de kan ikke det samme. Kig efter, om du kan følge forbruget per opladning, og om du kan sætte en grænse for, hvor meget bilen lader op.
Har du solceller, kan nogle bokse lade med overskudsstrømmen, mens solen skinner, fordi boksen måler både din produktion og husets forbrug og tilpasser ladehastigheden løbende. Uden den funktion skal du selv holde øje med produktionen og skrue på ladeeffekten manuelt, og på nogle modeller er den indbygget, mens den på andre er tilkøb.
Installation af ladeboks: hvad koster det, og hvad kræver det?
En standardinstallation dækker opsætning af boksen på væggen med synlig kabelføring mellem din eltavle og boksen. Det kræver 16 ampere og tre faser for at levere 11 kW, og du skal være hjemme, mens arbejdet står på.
Kravet er, at kablet kan trækkes og fastgøres på et fast underlag. Din eltavle og ladeboksen skal altså sidde på samme bygning - eller der skal for eksempel være et plankeværk imellem, hvor kablet kan sidde fast.
Kræver din bolig mere, er det en specialinstallation. Det gælder blandt andet, hvis du bor i lejlighed, vil have kablet skjult eller gravet ned, har gruppetavlen over stueplan, eller hvis arbejdet kræver stige eller stillads. Så beregnes prisen efter et besøg, og du godkender den skriftligt, før noget går i gang.
Har du haft en ladeboks før, kan installationen ofte genbruges. Det kræver, at installatøren kan godkende den - blandt andet at kablet er tykt nok, og at der er en separat sikringsgruppe kun til boksen.


Bor du i lejlighed eller boligforening?
En ladeboks hjemme kræver egen p-plads, og at kablet kan føres fra eltavlen frem til boksen. I hus med carport eller indkørsel er det som regel ligetil, men i lejlighed eller boligforening er der tre ting, der skal falde på plads.
Først pladsen. Parkerer du på gaden eller på skiftende pladser, kan en ladeboks ikke lade sig gøre, uanset hvad.
Så tilladelsen. Er du lejer, skal udlejeren sige ja, og bor du i ejer- eller andelsforening, skal foreningen godkende det, typisk på en generalforsamling. Mange foreninger vælger en samlet løsning til alle beboere, og det er værd at spørge om først.
Sidst teknikken. Bygningens elforsyning skal have kapacitet, og kablet skal kunne nå din plads. Det regnes altid som en specialinstallation.
Er svaret nej, er elbilen stadig ikke udelukket. Du kan lade på offentlige standere med en ladeløsning uden ladeboks, hvor du enten betaler et fast beløb om måneden for fri opladning eller kun for det, du bruger.
Oftest stillede spørgsmål om ladebokse.
Hvad koster en ladeboks med installation?
Kan jeg få en ladeboks uden abonnement?
Hvilken ladeboks skal jeg vælge?
Hvor lang tid tager en installation?
Kan jeg selv installere ladeboksen?
Hvad er lastbalancering, og har jeg brug for det?
Hvad sker der, hvis min bolig kræver ekstraarbejde?
Hvad er intelligent opladning?
Kan jeg oplade med strøm fra mine solceller?
Hvad er en standardinstallation?
Kan jeg få en ladeboks, hvis jeg bor i lejlighed?
* Clever One
Aftalen kræver betaling via Betalingsservice. Energitillæg: Overstiger den gennemsnitlige indkøbspris på el 0,89 kr./kWh i en måned (inkl. moms, ekskl. transport og afgifter), betaler du forskellen ganget med dit kWh-forbrug. Tilbagebetaling: Du får dit kWh-forbrug ganget med den gennemsnitlige strømpris pr. kWh i Danmark kl. 24-06 hele året og kl. 11-17 i april til september. Prisen omfatter indkøbspris, moms, transport og afgifter, men ikke abonnementsudgifter til el- og netselskab. Tilbagebetalingen efter gennemsnitssatsen gælder, når du ikke har en Clever Power-elaftale. Med Clever Power modregnes hele ladeboksens forbrug 1:1 direkte på din elregning. Installation: Prisen forudsætter standardinstallation. Mindstepris i bindingsperioden på 6 måneder: 6 × abonnementspris + eventuel installationspris + eventuelt energitillæg.
** Clever You
Aftalen kræver betaling via Betalingsservice og en aktiv Clever Power-aftale. Du betaler abonnementspris plus dit kWh-forbrug. kWh-forbrug: Beregnes som dit forbrug ganget med den aktuelle strømpris, både når du lader på Clevers offentlige ladenetværk og på Clever-ladeboksen hjemme. Modregning: Betaler du fuld elafgift i husstanden, modregnes dit kWh-forbrug ganget med elafgiftsrefusionssatsen. Installation: Prisen forudsætter standardinstallation. Mindstepris i bindingsperioden på 6 måneder: 6 × abonnementspris + eventuel installationspris + kWh-forbrug.
*** Clever Box
Aftalen kræver betaling via Betalingsservice. Refusion: Betaler du fuld elafgift i husstanden, får du dit kWh-forbrug ganget med elafgiftsrefusionssatsen refunderet. Installation: Prisen forudsætter standardinstallation. Mindstepris i bindingsperioden på 2 måneder: ladeboks + installationspris + 2 × serviceabonnement.
**** Standardinstallation
Alle installationspriser forudsætter standardinstallation. En standardinstallation dækker opsætning på væg med synlig kabelføring på fast underlag mellem eltavle og ladeboks. Ladeboksen kræver 16 ampere og tre faser for at levere 11 kW, og du skal være hjemme under installationen. Kræver din bolig ekstraarbejde, er det en specialinstallation med ekstraomkostninger. Det gælder blandt andet lejlighed, skjult kabelføring, nedgravning af kabel, gruppetavle over stueplan, arbejde der kræver stige eller stillads, opgradering til 22 kW, landbrugsejendom, ikke-brofaste øer og opsætning af balanceløsning ved flere ladebokse. Den endelige pris beregnes efter besøg på adressen, og du godkender den skriftligt, før arbejdet begynder. Udskiftning på eksisterende installation forudsætter, at Clevers installationspartner kan godkende den. Godkendes den ikke, udføres en ny installation til aktuel pris.




















